ER DU DIAGNOSTICERET MED SKIZOFRENI, 

OG ØNSKER DU AT DRIKKE MINDRE ALKOHOL?

Så har du måske muligheden for at deltage i et videnskabeligt forskningsprojekt, 
der undersøger, om behandling med et lægemiddel godkendt til behandling af overvægt og type 2 diabetes (Mounjaro®) kan nedsætte lysten til at drikke alkohol.  

Projektet hedder DUALPSYCHIATRY

Vi søger deltagere!

+45 21 47 28 14

Antal deltagere inkluderet
0%

Opdateret 26.03.25

Du kan muligvis deltage, hvis du:

·         Er mellem 18 og 70 år

·         Har et overforbrug af alkohol

·         Er diagnosticeret med skizofreni

·         Ikke har diabetes/sukkersyge

·         Ikke har alvorlige sygdomme i f.eks. lever, hjerte, nyrer eller hjerne

·         Ikke har modtaget behandling med Antabus®, Naltrexone®, Campral® eller Selincro® i de sidste 28 dage

·         Ikke har modtaget behandling med vægttabsmedicin, inklusiv tirzepatid eller anden GLP-1 medicin, de sidste 3 måneder

·         For kvinder gælder at du ikke må amme, være gravid eller have et aktuelt graviditetsønske. 

Hvor:

Projektet foregår på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg Hospital og evt. på Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet, og på Enheden for Psykiatrisk Forskning, Aalborg Universitetshospital 

Som deltager i forsøget vil du:

·         ved lodtrækning få ugentlig behandling med Mounjaro® eller saltvandsinjektion i 26 uger ved fremmøde

·         deltage i interviews i samlet cirka 11 timer fordelt på 9 samtaler i løbet af 40 uger

·         få udført helbredsundersøgelser inkl. blodprøver, der undersøger for alkoholrelaterede sygdomme

·         blive tilbudt 6 sessioners individuel samtaleterapi ved en trænet terapeut

·         have adgang til eksperter med stor viden om behandling med Mounjaro®, skizofreni og alkoholafhængighed

·         gøre et stort bidrag til forskningen

Hvem står bag?

Projektet ledes af overlæge og professor Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Center København. Studiet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og Novo Nordisk Fonden

Dine rettigheder som forsøgsdeltager

Det er fuldstændig frivilligt at deltage og du kan til enhver tid trække dig ud af forsøget, uden at det påvirker din fremtidige behandling.

Inden vi kan afgøre, om du kan deltage i forsøget, skal du først deltage i et informationsmøde. Her vil du modtage grundig deltagerinformation både mundtligt og skriftligt. Under mødet skal du give dit samtykke til deltagelse, både mundtligt og skriftligt. Først derefter vil vi vurdere, om du opfylder alle de formelle krav for at kunne deltage i projektet.

Kontakt: soeren.broegger.jensen@regionh.dk, tlf +45 21 47 28 14

hvis du ønsker at høre mere om at deltage

Du kan læse deltagerinformationen ved at trykke på nedenstående link: